Violin

Hvis du vil spille et instrument, som der altid er brug for, skal du lære at spille violin!

Violinen kan bruges til al slags musik, og den kan lyde på mange forskellige måder. Du kan spille pænt, nydeligt og smukt på din violin, men du kan også lave en masse larm og alle mulige sjove lyde. På violin er der mange ting, man skal lære at styre på én gang. Det tager vi med knusende ro. For du lærer bare en ting ad gangen, stille og roligt – så kommer det alt sammen hen ad vejen. Og jo mere du øver dig, jo hurtigere bliver du dygtig, og det bliver bare sjovere og sjovere!

Hvis du går til violin, kan du også melde dig til et sammenspilshold for strygere. Som stryger får du også mulighed for at deltage i Kvintoratets strygerstævner.

Prøv at gå ind på “Youtube” på nettet og søg efter “Kvintoratet.dk”.

Der kan du finde to eksempler på, hvad der er kommet ud af vores deltagelse i Kvintoratets strygerstævner.

Anita K. Olsson

Violin, strygersammenspil, musikskoletimer, musikværksted