Skip to main content Skip to footer

Vision og Strategier for Herlev Musikskole 2023-2026

 

Vision 

Herlev Musikskole skal være for alle børn og unge i Herlev. Musikskolen skal være motoren i understøttelsen af musikalske fællesskaber.

 

Mission

Musikskolen skal have en central rolle i Herlev Kommunes kulturliv.

 

Mål

Gennem udvikling af elevernes evner indenfor musikalsk udtryk at skabe et dannelsesrum, der giver forudsætninger for livslang deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere. Derudover medvirke til elevens personlige udvikling og øge deres forståelse af sig selv i et musikalsk fællesskab.

 

 

Strategiske fokusområder

Musik og bevægelse 0 - 5 år

Via gratis babyrytmik styrkes kendskabet til musikskolen. Dette skaber tidligt en bevidsthed om musikskolen og dets muligheder. Relationen mellem forældrene er skabt og giver incitament til at fortsætte på rytmikholdene for de lidt større børn.

 

Indskoling

Gennem vores partnerskabsaftale med folkeskolerne får 0. og 1. klassetrin indføring i musikken. Der skabes en glæde og interesse, som skaber grobund for udvikling af musiske og kreative kompetencer.

 

Mellemtrinnet

I forlængelse af 3. klassetrins besøg på musikskolen i forbindelse med ”Den kulturelle rygsæk” starter Mesterværksted. Hold på op til 4 elever modtager instrumentalundervisning på et af følgende instrumenter: Trompet, Trombone, klarinet, tværfløjte, violin og saxofon. Alle holdene mødes ca. hver anden måned til sammenspil på tværs. 

 

Udskolingen

Vi skal skabe en musikskole, hvor de unge føler et tilhørsforhold. Hvor de har lyst og mulighed for at mødes også udenfor den normale undervisning og ”hænge ud”. Dette kræver at der på den ene eller den anden måde, skabes mulighed for øvefaciliteter som de unge kan tilgå uden opsyn af en lærer.

Vi skal derudover forsøge at starte Bandværksteder op lokalt på den enkelte folkeskole. Herigennem vil flere unge få tilknytning til musikskolen og derigennem få glæde af de muligheder dette indebærer.