Skip to main content Skip to footer

Hel eller delvis friplads - for børn og unge indtil 18 år

Tværfløjte

Er du gnaven eller tvær? Nej men jeg spiller på én – en tværfløjte!

Det er et lidt sjovt navn til et instrument, men forklaringen er, at man holder fløjten på tværs af kroppen, når man spiller på den.

Lyden? Den er smuk, rund, varm og blød, men den kan også blive bred og skarp – en heksetone!

Fløjtens lyd kan have mange farver, og den er rigtig god til at fortælle historier med!

I undervisningen spiller vi melodier du kender, og du lærer nye melodier, som vi spiller indtil du også kender dem!
Vi bruger noder – musikkens hemmelige skrifttegn! Hver gang du lærer en ny tone på din fløjte lærer du også hvordan man læser den i noderne.

Uanset hvilken slags musik man kan lide, kan fløjten altid bruges, og den er nem at have med sig – igennem hele livet!

Undervisning torsdag